Er migræne piller farlige

Opdateret: Migræne karakteriseres som perioder med kraftig hovedpine - hyppigt lokaliseret til den ene side - ledsaget af symptomer som kvalmefornemmelser, opkast, samt sensitivitet over for støj og lys. Migræne kan opdeles i to overordnede kategorier: Migræne med aura Forud for selve smerten kan man opleve visuelle forstyrrelser, føleforstyrrelser i den ene kropshalvdel eller lammelsessymptomer; dertil kan komme svimmelhed, talebesvær, lammelse af øjenmuskulaturen samt dobbeltsyn.

Disse varselstegn intensiveres typisk gradvist over nogle minutter og aftager igen inden for en time. Forskellige former for aura kan optræde i forlængelse af hinanden. Efter dette aurastadie indtræffer ofte den intense hovedpine, omend nogle oplever auraen uden efterfølgende smerter. Auraen kan desuden manifestere sig simultant med hovedpinen. Migræne uden aura Anfald af hovedpine med en varighed på adskillige timer, der opfylder flere af følgende kriterier: Smerten er ofte ensidig og kan flytte sig fra gang til gang, den føles dunkende, intensiteten er moderat til kraftig, og ubehaget forværres ved fysisk udfoldelse.

Omtrent to tredjedele af alle ramte lider af varianten uden aura. Symptomer Inden et egentligt anfald bryder ud, kan man i dagene op til mærke tegn såsom: svingende humør i form af nedtrykthed eller opstemthed, øget appetit samt ophobning af væske i vævet. Ved migræne med aura varer disse forvarsler normalt højst 60 minutter.

Hovedpinen starter enten mens auraen står på, eller op til en time efter dens ophør. Smerten placerer sig jævnligt modsat det sted, hvor auraen mærkes - eksempelvis kan et svækket synsfelt i højre side efterfølges af smerter i venstre side - dog er dette ikke en fast regel. Blandt halvdelen af dem med migræne uden aura er smerten lokaliseret til den ene side, tit koncentreret omkring tindingen og panden.

Oplever man flimren eller sløret syn, hænger det ofte sammen med en udtalt lysfølsomhed. Sygdommens udvikling og forløb Migræne kan debutere allerede i barndomsårene, hvor tilbagevendende ondt i maven kan være det primære tegn. De fleste tilfælde viser sig dog først i ungdomsårene, selvom debuten også kan ske senere i voksenlivet.

Under svangerskab ser man ofte en reduktion i anfaldshyppigheden hos kvinder med migræne uden aura, hvorimod kvinder med auramigræne indimellem oplever deres første tilfælde netop under en graviditet. Selvom personer uden aura generelt har flest anfald, har tendensen det med at aftage med alderen for begge grupper.

Hvem rammes af sygdommen? Migræne er en udbredt lidelse, som forekommer mere end dobbelt så hyppigt hos kvinder sammenlignet med mænd. Typen med aura har ofte en stærk arvelig komponent og ses hyppigt hos flere familiemedlemmer. Hvad er årsagen til migræne? Den præcise årsag bag migræneanfald er stadig uafklaret. Ved at måle blodgennemstrømningen under migræne med aura har man konstateret en reduceret blodtilførsel, der tager sit udgangspunkt i baghovedet og gradvist bevæger sig fremad gennem hjernebarken.

Mens hovedpinen står på, er de store arterier i hjernen udvidede. Ved migræne uden aura kan der derimod ikke påvises tilsvarende forandringer i hjernens blodcirkulation. En række eksterne stimuli kan fremprovokere et anfald. Disse triggere varierer betydeligt fra person til person, men kan blandt andet inkludere: stress.