Er luxembourg med i eu

Uddybende artikel: Luxembourgs historiske udvikling Indtil var det nuværende Luxembourg en del af et hertugdømme under skiftende beskyttelse. Som følge af beslutningerne på Wienerkongressen i opnåede landet formel selvstændighed og status som storhertugdømme under Kong Vilhelm 1. De to enheder var forbundet i en personalunion, der varede frem til, da Nederlandene fik en kvindelig arving til tronen, hvilket stred mod Luxembourgs forfatning.

I denne periode blev Adolf 1. valgt. Ved Wienerkongressen etableredes Luxembourg som et konstitutionelt monarki. Under Første Verdenskrig blev Luxembourg besat af tyske styrker. Tidligere havde Luxembourg et betydeligt større territorium end i dag. Sidenhen er landets areal blevet reduceret ved tre delinger. Den første opdeling fandt sted efter fredsaftalen i Pyrenæerne, hvor Frankrig overtog de sydlige regioner.

Den anden opdeling skete ved Wienerkongressen i, hvor Preussen tilknyttede store områder i nordøst og mindre dele mod øst til sin Rhinprovins, mens Holland ligeledes erhvervede mindre territorier mod nord. Endelig afstod Frankrig et lille område mod sydvest. Den tredje og sidste deling fandt sted i, hvor Belgien overtog de vestlige to tredjedele af Luxembourgs areal.

Uddybende artikler: Luxembourgs administrative inddeling og Luxembourgs regioner Terrænet i den nordlige del af landet præsenterer sig som et plateau op til meter i højden, bestående af devonskifer. Dette område er dybt gennemskåret af floder og dækket af skov. Den tættere befolkede sydlige del, kendt som Gutland, udgør en del af det terrasserede landskab, der strækker sig ind i Lorraine.

Klimaet er tempereret fastlandsklima, og den oprindelige vegetation består af løvskov med dominerende bøg- og egetræer. Landbruget er primært koncentreret i Moseldalen, hvor der dyrkes korn, kirsebær, blommer, nødder og vindruer. Luxembourgs økonomi er i høj grad drevet af metal-, cement- og gummiindustrien samt handel.

Administrativ organisering[ redigér rediger kildetekst ] Luxembourgs tre administrative regioner Landet er inddelt i tre distrikter: Diekirch, Grevenmacher og Luxembourg, som igen er opdelt i tolv kantoner og adskillige kommuner. Kommunerne fungerer som selvstændige enheder, der er underlagt lovbestemt overvågning fra den af storhertugen udpegede distriktskommissær. Byen Luxembourg tjener som landets hovedstad og regeringssæde.

Byen har udviklet sig til et af Europas centrale finansielle knudepunkter med adskillige banker, heraf 48 med tysk oprindelse. Parlamentet, der består af 60 medlemmer, blev ved valget den 7. Siden indførelsen af parlamentarisk styreform har der været borgerlig ledelse. Christlich Soziale Partei (CSV) har konsekvent været det største parti og har, med undtagelse af en periode i 1970'erne med liberalt styre, haft regeringsmagten.

Socialdemokratiet anses for at være det ledende venstreorienterede parti. Demografi[ redigér rediger kildetekst ] Blandt landets indbyggere udgør udlændinge en betydelig andel. I selve Luxembourg by kommune udgør udlændinge et flertal på cirka. Dette placerer Luxembourg som det EU-land med den højeste andel af bosiddende udlændinge.

Samlet set er der ifølge Den Danske Ambassade i Luxembourg omkring 2. Økonomi[ redigér rediger kildetekst ] Luxembourg fungerer som et velfærdssamfund med omfattende, forsikringsfinansierede sociale ydelser. Løn- og pensionsniveauet er højt, og der ses ingen markante sociale uligheder i landet. Levestandarden rangerer blandt de højeste globalt.

Finanssektoren udgør den primære drivkraft bag landets velfærd, suppleret i et vist omfang af transport- og kommunikationssektoren. Der registreres et markant importoverskud på varehandelen, mens den samlede handel med omverdenen primært er rettet mod Belgien, Tyskland og Frankrig. Et overskud på betalingsbalancen opnås især på grund af et betydeligt overskud inden for tjenesteydelser.

Luxembourg udviser en stor diversitet inden for finanssektoren og i mindre grad for erhvervslivet som helhed.