Er knogleskørhed farligt

Dette er især relevant, mens vi stadig er i vores ungdom og har god vitalitet. Men vidste du, at en betydelig andel af knoglebrud hos ældre skyldes nedsat knogletæthed? Og at der faktisk findes metoder, hvormed man selv kan reducere risikoen for at udvikle denne tilstand? I dette indlæg vil vi udforske, hvad knogleskørhed, også kendt som osteoporose, indebærer. Vi vil også gennemgå, hvordan man diagnosticerer det, og hvilke tiltag der kan iværksættes for at forebygge både knogleskørhed og brud.

Grundlæggende indebærer knogleskørhed en reduktion af knoglemasse og dermed også knoglestyrke. Selvom knoglernes ydre struktur forbliver intakt, bliver det indre knoglevæv tyndere. Dette kan potentielt resultere i frakturer ved selv minimale belastninger og kan føre til en karakteristisk krumrygget holdning. Hvis du tidligere har oplevet brud på eksempelvis hoften eller håndleddet som følge af et mindre traume, eller har haft en rygsammenfald, diagnosticeres du per definition med knogleskørhed.

I sådanne tilfælde er det anbefalelsesværdigt at konsultere din praktiserende læge for at undersøge muligheden for forebyggende medicinsk intervention. Knogleskørhed i sig selv manifesterer sig ikke med symptomer, men problemet ligger i det skrøbelige knoglevæv, der let brækker og forårsager smertefulde brud. Det er netop derfor, at vi finder emnet knogleskørhed så vigtigt.

Forebyggelse af knogleskørhed Knoglevæv er et dynamisk væv, der styrkes ved brug, ligesom vores muskler. Alder er sandsynligvis den væsentligste risikofaktor for udvikling af knogleskørhed. Hos kvinder stiger risikoen markant efter overgangsalderen, parallelt med et fald i østrogenniveauet. Langvarig medicinsk behandling, især med kortikosteroider, samt kroniske lidelser som overaktiv skjoldbruskkirtel, nyresygdomme eller gastrointestinale sygdomme, der medfører nedsat optagelse af næringsstoffer, kan yderligere øge risikoen for at udvikle knogleskørhed.

Men hvad kan du konkret foretage dig for at forebygge? Her er fire væsentlige anbefalinger, der kan bidrage til at beskytte dig mod knogleskørhed. Ernæringsrigtig kost: for at undgå undervægt er det essentielt at sikre en varieret kost, der forsyner kroppen med de nødvendige byggesten. Kalcium og D-vitamin: hvis din kost mangler tilstrækkeligt med kalcium, kan det være gavnligt at supplere med ekstra, enten i form af kosttilskud eller gennem mejeriprodukter.

D-vitamin spiller en lige så vital rolle som kalcium for knoglesundheden, og sollys samt fede fisk kan bidrage til kroppens D-vitaminproduktion. Ældre individer har sværere ved at generere D-vitamin i huden, og et dagligt tilskud, især i vintermånederne, kan være hensigtsmæssigt. Ophør med rygning og begrænsning af et højt alkoholindtag.

Knoglescanning Hvis der er en historik med knogleskørhed i din familie, eller du på anden vis vurderes at have en forhøjet risiko for at udvikle tilstanden, kan det være hensigtsmæssigt at konsultere din læge. En DXA-scanner kan måle knogletætheden og baseret på resultatet vurdere, om der foreligger knogleskørhed. Hvis du har fået diagnosticeret knogleskørhed, gælder de ovennævnte fire råd fortsat.

Derudover kan det være en god idé at sikre hjemmet mod faldrisici ved at fjerne løse tæpper, placere møbler hensigtsmæssigt, anvende velsiddende hjemmesko og sørge for uhindret passage omkring dørkarme. Din læge vil assistere dig i at identificere den mest passende medicinske behandlingsstrategi for netop din situation og dine knoglers behov. Yderligere information Du kan finde et bredt udvalg af indlæg fra Læger Formidler om forebyggelsesstrategier, normale aldringsprocesser og de mest almindelige kroniske sygdomme på Tryg i livet infobloggen.

Forfatter: Mette Rugbjerg, overlæge på geriatrisk afdeling. Redaktion: Monika Calov, overlæge på onkologisk afdeling. Laura Kverneland, kommende overlæge på geriatrisk afdeling.