Er der tog på langeland

Jernbanens hensigt ifølge arkitekten I tidsskriftet Architekten fremlagde arkitekt Helge Bojsen-Møller en stemningsfuld redegørelse for jernbanens intention: Som overalt i verden, således også på Langeland: Idyllen er i færd med at forsvinde; de billedskønne vandmøller langs vandløbene er snart en sjældenhed; vindmøllerne på de bløde bakker kæmper stadig en fortvivlet kamp med deres vinger mod dampens overvældende kraft; hestene, der før trak de ældre, gule, kongelige danske postvogne, er nu slagtet, og selve vognkasserne fungerer som skure i kolonihaverne.

Mælkeriernes og dampmøllernes skorstene tegner sig nu som silhuetter mod himlen med deres mørke røgfaner, og bilerne fordriver hestene ud på markerne, hvor de stadig er anvendelige til pløjning og høstarbejde. Beboerne på Nordlangeland og Sydlangeland siges - ifølge overleveringen - at besidde markant afvigende temperamenter.

Dem mod nord dyrker deres jorde i stilfærdighed og deponerer deres midler i Rudkøbing Sparekasse; befolkningen mod syd hæver derimod deres kapital for at investere den, men det er naboerne mod nord, der indkasserer renterne. På Sydlangeland ville man ikke længere affinde sig med at være et isoleret område; en adgangsvej måtte etableres til den grådige nabo mod syd [Tyskland, red.

]. Man overvejede, at hvis fløden kunne indsamles og transporteres til Kiel med tilstrækkelig hastighed, ville det være fordelagtigt at opføre et mejeri og producere smør der, for på den måde at undgå den betydelige importtold på smør - idet fløden kunne indføres til en lavere pris. Det blev derfor besluttet at anlægge en jernbane tværs gennem landet, nærmere bestemt Sydlangeland; denne bane indsamler morgenmælken, som derefter med dampskib fragtes fra Bagenkop til Kiel, og allerede inden aften distribueres langelandsk smør på det tyske marked uden told.

Samtidig vil tyskere blive gjort bekendt med Langelands indbydende og naturskønne kyststrækninger, og jernbanen transporterer allerede et betydeligt antal af dem til de fremvoksende badebyer og den tilbageværende idyl, som de værdsætter, og som trods alt stadig eksisterer i rigt mål. Helge Bojsen-Møller, i Architekten. Meddelelser fra Akademisk Arkitektforening, Jernbanens rullende materiel Udover tre damplokomotiver erhvervede Langelandsbanen - som den første i Danmark - en dampdrevet motorvogn, konstrueret af Arlöff i Sverige.

Den viste sig imidlertid at være en skuffelse og måtte allerede i tages ud af drift, hvorefter den blev erstattet af yderligere et damplokomotiv. I indkøbte banen to mindre motorvogne, og ligesom på andre jernbaner stimulerede deres hurtige acceleration etableringen af adskillige nye trinbrætter. I blev to personvogne transformeret til motorvogne, og i købte banen en femte motorvogn fra Gjerrildbanen, da denne blev nedlagt.

I modtog banen sit første togsæt af typen skinnebus, hvilket i blev udvidet med yderligere en skinnebus-motorvogn. Strækninger hvor banetraceet er bevaret En kilometer af jernbanens sporforløb er bevaret og frit tilgængeligt. Jernbanestien i Rudkøbing I nordøstlig retning fra mindesmærket for lokalhistorikeren Chr.

Madsen, beliggende mellem Lindelse og Kædeby Jernbanedæmning mod nordøst, udgående fra stikvejen til Humblevej Sydover fra Broløkke trinbræt Den sti, der fører til Bagenkop Station i horisonten, er anlagt på jernbanedæmningen En del af Bagenkops havnebane.